Når komposit fra vindmøller skal afskaffes, ender de enten på deponi eller til forbrænding. Men forskere arbejder på en holdbar måde at genanvende det sammensatte materiale. Læs blogindlægget her fra lektor Mogens Hinge, ekspert i plastik på Institut for Ingeniørvidenskab.
Store dele af vindmøllens materialer genanvendes, for eksempel ledninger, gearkasse, generatoren, tårnet og så videre. Men det er svært at få kompositdelene - for eksempel vingerne og nacellen - genanvendt. Kompositdelene består typisk af glasfiber og en udhærdet epoxy-matrice.
Komposittens styrke kommer fra glasfibrene, og man ønsker derfor at have så meget glas i kompositten som muligt. Dette mål giver intuitivt et indtryk af en næsten blanding mellem glas og matrice. Men ser man på et ton komposit, så er der mellem og kg glas, mens resten er matricen.
Man skal derfor tænke disse kompositter som meget glas, der er limet sammen med lidt epoxy, eller som epoxy-forurenet glas. Matricen er vigtig, både for at glasset holder formen, men også som 'transportør' af kræfterne til glasfibrene. Dette er store kræfter, så derfor er matricen kemisk dvs.
I dag arbejdes der mange steder intenst for at få kompositterne adskilte igen, så de kan genanvendes. Men den helt gode løsning lader stadig Regn och Värme på sig. Det efterlader to overordnede metoder til at afskaffe kompositterne: Deponi eller afbrænding.
Dog skal det lige nævnes, at en mindre del af kompositterne finder nyt liv ved opskæring og brug i andre industrier for eksempel som adskiller mellem dyrene i grisestalde. Afbrænding er ikke den mest attraktive løsning, da det kun er matricen, som har en god brændværdi.
Derfor står man med en lille energigevinst og en stor glasslagge. Så er der deponi tilbage, og kan nedgravningen forgå lokalt, så er der heller ikke et energitab i forbindelse med transport til et forbrændingsanlæg.
Men det er jo klart for enhver, at dette hverken er en god eller holdbar løsning. I den ideelle verden kunne man ønske at adskille fiber og matrice, så de begge kunne genanvendes til andre produkter. Men de kemiske bindinger gør det svært.
En del forskning er gået i retning af at termisk ødelægge epoxy-matricen og så genanvende fibrene samt anvende de molekyler- som afgasses til fremstilling af andre kemikalier. Denne proces kræver, at man opvarmer kompositten til omkring °C for at nedbryde matricen helt.
Glasset skal jo også opvarmes til disse temperaturer, hvilket også kræver energi. Fibrene, man får tilbage efter en pyrolyse, har derfor anvendelse i mindre krævende produkter som for eksempel fyldstof eller hakkede fibre i plastprodukter.